Inventar

Kirkens ALTER, opført som kopi af det alter der under kirkens restaurering i 1956 faldt sammen. I murbrokkerne fandt man fem munkesten, hvori der inden brændningen var ridset forskellige figurer, bl.a. en grundplan af en treskibet kirke, en med nogle buer og navnet Olof indridset med runer to gange. På de tre sidste sten er indridset nogle runer. Stenene er indmuret i alterets højre side. Under samme restaurering fandt man også nogle kranier og skeletrester i mellemrummet mellem kormuren og alteret.

De to MALMSTAGER på alteret er fra 1641, givet af præsten Peder Jensen og hustru.

SENGOTISK KORBUEKRUCIFIKS, med Jesu monogram i alle fire korsarme.

DØBEFONTEN af granit, stammer fra kirkens bygningstid (Macksprang. D.150)

PRÆDIKESTOLEN, hvoraf hovedparten er enkelt snedkerarbejde fra begyndelsen af 1900-tallet, med underbaldakin fra 1600-tallet, sikkert fra samme værksted som altertavlen.

ORGLET er bygget af Frobenius 1944. Bag orglet har den tilmurede syddør siddet.

KLOKKEN i klokkestabelen er fra sengotisk tid(før 1500-tallet), med klokkestøberens mærke PLP.
DØBEFONTEN af granit, stammer fra kirkens bygningstid (Macksprang. D.150)